Kronhjortjakt i Chojna

Jonas i Chojna

Så er min far og mig hjemme igen efter en rigtig god tur til reviret Chojna, hvor vi havde nogle rigtig gode dage. Opholdet var bare perfekt og jagtførerne, som vi havde, var også rigtig gode. Vi så en del rigtig store flotte hjorte på mellem 6-8,5 kg. som vi ikke måtte skyde, da de var 8-9 år og skulle være 10 år for at være gamle nok, når de havde krone i begge sider.

Vi hørte godt med brøl og brunstaktivitet, men i år havde det været noget tid før, og der havde været noget mere gang i brølene ugen forinden, men vi hørte masser af brøl og så en del flotte hjorte. Jeg skød en rigtig flot hjort på 4,5 kg. U-12ender som vi gik efter to aftener, hvor jeg skød den den anden aften. Den så lidt større ud, da den gik derude, og vi havde vurderet den til mellem 5 og 5,5 kg. men det er en rigtig flot Hjort og det var en rigtig god jagt, så det var perfekt. Min far skød en rigtig flot stærk Hjort den sidste morgen også en u-12ender men noget større og tykkere i stængerne 6,3 kg. og den havde han også haft en rigtig god jagt på, og det var en gammel Hjort, så det var også rigtig godt.

Så mange tak for en rigtig god tur. Vi ser frem til muligvis at skulle afsted igen næste år.

Mvh Jonas

Kim i Chojna

Jeg ankom mandag først på eftermiddagen, og fik tildelt mit værelse, som var pænt og rent og med god plads. Der var også mulighed for at låse riflen inde i eget våbenskab. De øvrige “fællesrum” var pæne og store, men lidt “slidt i kanten”. Forplejningen under opholdet var OK. Vi gik ikke sultne i seng.

Vi var i alt 3 jægere (alle danske) på stedet samtidig, og vi fik inden vi tog afsted om aftenen tildelt en jagtfører hver, efter at være adspurgt hvad vi ønskede at skyde og hvordan vi ønskede at jage. Jeg ville gerne kombinere det lidt med lidt anstand og lidt pürsch. Det fungerede rigtig fint med min jagtfører som Peter, som jeg snakkede lidt tysk med. Den første aften så vi lidt hundyr og lidt råvildt men ingen dåhjorte og hørte heller ingen brunst, det skyldtes mente Peter at det småregnede og havde regnet i flere dage og var forholdsvis varmt (14 gr.) Den aften var der ingen der skød noget. Men en af de andre havde dog hørt lidt brunst brøl, men længere væk.

Tirsdag morgen var der afgang kl. 6.30 og efter et kvarters kørsel over stok sten, i et vanvittigt tempo, nåede vi ud det område vi skulle jage i. Temperaturen var faldet til 8 gr. og det var tørvejr, så Peter mente at chancerne var gode. Efter vi havde afsøgt et par pladser, hvor kun så hundyr, gik vi mod et tredje sted og da vi nærmede os kunne vi høre flere hjorte brøle/bøvse.

Til sidst var vi inde på knap 100 m. af brunstpladsen, og sikken et syn, træerne stod meget tæt der, men vi kunne i kikkerten se op mod 40-50 hundyr der blev drevet rundt af 4-6 større hjorte, samt en hel del mindre hjorte som gik i udkanten af pladsen, alt i alt har der vel været 70 dyr på stedet.

Og der var gang i den, hjortene løb rundt mellem dåerne og sloges med hinanden, og det var nogle voldsomme lyde når de knaldede gevirene sammen. Det var fantastisk at opleve, jeg kan bedst beskrive lyden af hjortens “bøvs” når man er så tæt på, at det lyder som en løve der knurrer, bare megt kortvarigt. Men Peter mente at der var en eller 2 hjort der var interresante, men vi havde ikke en chance der hvor vi stod, pga. af tætheden af træer. Så vi gik en mindre omvej pga. vinden og kom om på “ydersiden” af stykket hvor beplantningen var knap så tæt.

Der stod vi så de næste 3 kvarter for at udvælge en hjort, og til sidst faldt valget på en jeg også kunne acceptere, den så meget stor ud i mine øjne, jeg havde riflen i anslag og afsikret 3-4 gange før den stod fri af træer og ikke mindst andre dyr, det var meget, meget spændende. Den var meget stor på den ene stang og lidt mindre på den anden, men som sagt så den meget stor ud i mine øjne, og Peter mente den var 3,3 – 3,5 kg. og det var jo noget i den retning jeg gik efter, så jeg lod kuglen gå (8x57) og den gik max. 10 m. og faldt omkuld. Og i løbet af ingen tid var pladsen rydtet for dyr. Vi ventede et øjeblik og gik så hen til hjorten som var stendød. Kuglen sad godt og jeg fik overrakt den sædvanlige gren med blod og så videre.

Det viste så sig så ved nærmere eftersyn at skovlen på den ene stang var kæmpe stor og den anden var “almindelig” så Peter var lidt nervøs for om jeg var tilfreds, men det havde været enormt spændende, og at hjorten så ikke var helt symmetrisk, betød mindre. Det vidste sig efter afkogningen at den havde haft en skade på kraniet for mange år siden, så “næsebenet” var lidt skævt og kæben havde været brækket, samt et par tænder også havde taget skade, og derfor havde den sat skævt op, ud fra tandslidet blev den bedømt til at være 9-10 år. Den blev slut afvejet til 3,28 kg samt opmålt til en bronze medalje, dette skyldtes ikke mindst den store skovl på den ene side.

Så det var en spændende tur, men langt at køre når man er alene. Men kunne godt finde på at tage en tur mere derover måske på trykjagt.

Mange hilsner
Kim 

Camilla i Chojna

Længe havde det været en drøm at få chancen for at jage skovens konge, nemlig kronhjorten – og denne mulighed dukkede op i september i Polen på reviret Chojna  sammen med min far og to øvrige jægere.

Vi ankom på reviret  lige i tid nok til en times jagt om aftenen, og efter få minutter på jagt begyndte skoven at spille musik. Først begyndte en hjort at brøle, lidt efter en anden, og sådan forsatte det. Der går et sus igennem hele kroppen, hjertet banker hurtigere og spændingen stiger – kort sagt, det var en ubeskrivelig oplevelse, selvom man ikke kunne se hjortene.

Næste morgen kl.06  forsatte brølene, og oplevelsen blev ikke mindre – hjertebanken, spændingen og suset i kroppen kom igen! Da morgensolen så småt viste sig, blev pürchen sat i gang mod et af brølene, og den første hjort viste sig i skovkanten, den var ikke selektiv, og pürchen forsatte – den morgen pürchede min polske jagtfører og jeg os ind på seks brølende hjorte – en kæmpe oplevelse at se skovens konge i brunst. På trods af, at det var i slutningen af brunsten  , så var der aktivitet i skoven. Selvom der ikke blev skudt den første morgen, så var pürchen en oplevelse i sig selv. En fantastisk jagtform, hvor ens feber bliver sat på prøve.

Samme aften forsatte jagten ind på skovens konge. Denne gang var jagtformen noget anerledes, idet vi satte os i en hochstand og ventede på, at hjortene skulle vise sig. En hjort dukkede op bagved hochstanden, men opdagede os inden skudchancen bød sig.

Da mørket var ved at falde på, var det på tide at vende snuden mod bilen. På vejen kom endnu en stor oplevelse. Min jagtfører og jeg hørte noget inde i noget tæt, så vi gjorde os klar, i tilfælde af, at der skulle opstå en chance – det viste sig, at to hjorte kæmpede mod hinanden, og samtidig hørtes brøl i skoven, chancen  bød sig ikke, men jeg var blevet en stor oplevelse rigere.

Næste morgen kørte vi  ud i samme område, hvor vi havde pürchet os ind på de seks hjorte – måske en ny hjort var kommet til området.

Den mørke morgen bød på to brølende hjorte, den ene kom fra et område, hvor vi havde pürchet, den anden brølede nede foran os, cirka 200-250 meter ude. Da det begyndte at lysne, pürchede vi os tættere på hjorten nede foran, og det viste sig at være en hjort, som var kommet til området – en hjort, som vi far havde set aftenen før. En utrolig flot 10-ender hjort stod og brølede foran os i 15 min. 

Min jagtfører  stod og vurderet hjorten, og til sidst fik jeg tegnet – den er selektiv, og perfekt til afskydning. Pürchen blev sat  i gang – Hjorten var gået igennem nogle træer, og havde kursen mod et åbent stykke  eng. Vi  pürschede os ind på 70 meter, og spændingen steg,  hjertet bankede hurtigere – feberen havde meldt sin ankomst – men hjorten stod perfekt med bredsiden til, så det var en skuddet skulle falde, inden den fik færten af os.  Hjorten blev ramt med en perfektbladkugle, men kæmpede en kamp for at forsætte, så den fik endnu en kugle og faldt efter denne. Feberen forsatte efter denne fantastiske pürch med et fantastik resultat, og benene rystede, så der skulle gå fem minutter, før vi kunne komme hen og se hjorten. En fantastisk hjort ventede os – en fuldstændig regelmæssig 10-ender på 6,3 kilo var forendt, og en lykkelig og glad jæger stod ved siden af, og nød oplevelsen til fulde.

Som sidegevinst skød jeg ligeså min første ræv ude på 200 meter, mens vi ventede på min far og hans jagtfører, der skulle hjælpe med fotografering og læsning af hjorten.

Jeg kunne ikke ønske mig en bedre tur – en tur med masser af udfordringer, men ikke mindst uforglemmelige jagtoplevelser med fantastisk jagtforme, og debut på både hjort og ræv.

Kan kun anbefale jægere at tage af sted og få samme sus og spænding, som jeg fik.