Jakt blir aldrig bättre än i Alaska

John i Alaska

Jeg har været på bjergjagt i Sibirien, Spanien, Tyrkiet, Irland og Schweiz tidligere, så jeg vidste, at det er et krav at være fit, når man er skal på sådan en tur. Først trænede jeg ved at cykle på mouintain bike 1 gang om ugen ca 15 km(bor tæt på et skov med gode bakker), så 2 gange og de sidste måneder 3 gange om ugen. Den sidste måned gik jeg næsten hver dag en tur på 1 time i Rebild Bakker, op og ned af bakkerne og den sidste tid, med ca 20 kg i rygsækken. Resultatet på en bjergjagt kommer ikke af sig selv !

Det er en fantastisk jagt tur at tage til Alaska, det er ikke kun jagten, men i lige så stor grad turen derud, (der er langt), de mennesker man møder, og ikke mindst den storslåede natur man oplever. Et par timer efter jeg landede med Super Cupen (et lille fly der kan have piloten og  én passager ombord) så vi 2 ulve ikke langt fra telt lejren. Jeg havde udover Dall Sheep licens til både ulv og Caribou, men første prioritet var Dall Sheep, og så må man i øvrigt ikke jage den første dag men lander med flyet,  i Alaska.

Næste dags morgen begyndte vi opstigningen og blot efter 1 times vandring så jeg først 2, så 3, så 4 og til slut 5 Dall Sheep væddere. De var dog langt væk, og guiden Max fandt spotting scopet frem, for at vurdere, om der var en skud bar vædder imellem. Han mente der måske var én. Vi besluttede at gå op efter vædderne, og efter 7 timers hiking var vi på skudhold af vædderne. For at kunne jage Dall Sheep, skal man jage dem ovenfra og ned, så det var nødvendigt at være højere oppe end dyrene. De kan nemlig se lige så godt som når vi bruger en kikkert. Da deres fjender er ulve og bjørne, der altid kommer nedefra, er de ikke vant til at have fjender oppefra, og derfor har jægeren en chance når man jager på denne måde. Vi havde derfor været nødt til at planlægge, hvordan vi kunne komme på skudhold af dyrene, dog måtte vi vente på at de lagde sig ned for at tygge drøv.

Når først du begynder at gå i bjergene mister du hurtigt overblikket hvor dyrene findes. Vi var heldige at finde dyrene efter de 7 timers stalking, og øverst oppe på bjergkammen lå jeg nu og kunne skyde på 200 m afstand 45 grader nedad. Jeg skød på dyret hvor det lå ned, det har jeg aldrig prøvet før, men som Max sagde, så er det med at skyde, så snart chancen er der, for hvis vinden går mod dyret, er det forsvundet på et splitsekund, og man får max 1-2 chancer på en jagt tur til Alaska! Dall Sheepen trillede nu pludseligt 200-300 m ned af bjerget, wow, tænkte jeg, nu er mit trofæ totalt ødelagt.

Som det ses på eet af billederne er det meget stejlt der hvor vi skød fra, og vi måtte derfor gå en lille omvej på 4 timer for at komme ned til det nedlagte Dall Sheep. Fremme ved dyret kunne jeg se, at det eneste der var sket, var at eet af hornene var revnet lidt. Men ellers alt vel. Utroligt at det ikke var totalt ødelagt. Nu gik turen ned til teltlejren igen, for vi kunne ikke nå at skinne dyret samme dag, dagen var simpelthen for langt fremme. Nedturen tog 3 timer ! Fremme i teltlejren havde vi således nu vandret og stalket i 15 timer.

Vi havde købt en flaske whiskey til at fejre det nedlagte Dall Sheep med, men ingen havde kræfter til at tage en lille én, det gjorde vi så dagen efter, hvor det kun tog 12 timer at gå op for at skinne Dall Sheepen og tage kødet af kroppen og gå ned igen. De næste dage jagtede vi ulv, men så desværre aldrig ulv igen. Da caribou også var på licensen, prøvede vi også at finde en sådan, men dem vi så, fandt jeg for små i forhold til den caribou jeg nedlagde for et par år siden på Island.

Det betyd intet, jeg havde fået en meget flot Dall Sheep, som havde været min drøm i mange år.