Camilla i Chojna

Længe havde det været en drøm at få chancen for at jage skovens konge, nemlig kronhjorten – og denne mulighed dukkede op i september i Polen på reviret Chojna  sammen med min far og to øvrige jægere.

Vi ankom på reviret  lige i tid nok til en times jagt om aftenen, og efter få minutter på jagt begyndte skoven at spille musik. Først begyndte en hjort at brøle, lidt efter en anden, og sådan forsatte det. Der går et sus igennem hele kroppen, hjertet banker hurtigere og spændingen stiger – kort sagt, det var en ubeskrivelig oplevelse, selvom man ikke kunne se hjortene.

Næste morgen kl.06  forsatte brølene, og oplevelsen blev ikke mindre – hjertebanken, spændingen og suset i kroppen kom igen! Da morgensolen så småt viste sig, blev pürchen sat i gang mod et af brølene, og den første hjort viste sig i skovkanten, den var ikke selektiv, og pürchen forsatte – den morgen pürchede min polske jagtfører og jeg os ind på seks brølende hjorte – en kæmpe oplevelse at se skovens konge i brunst. På trods af, at det var i slutningen af brunsten  , så var der aktivitet i skoven. Selvom der ikke blev skudt den første morgen, så var pürchen en oplevelse i sig selv. En fantastisk jagtform, hvor ens feber bliver sat på prøve.

Samme aften forsatte jagten ind på skovens konge. Denne gang var jagtformen noget anerledes, idet vi satte os i en hochstand og ventede på, at hjortene skulle vise sig. En hjort dukkede op bagved hochstanden, men opdagede os inden skudchancen bød sig.

Da mørket var ved at falde på, var det på tide at vende snuden mod bilen. På vejen kom endnu en stor oplevelse. Min jagtfører og jeg hørte noget inde i noget tæt, så vi gjorde os klar, i tilfælde af, at der skulle opstå en chance – det viste sig, at to hjorte kæmpede mod hinanden, og samtidig hørtes brøl i skoven, chancen  bød sig ikke, men jeg var blevet en stor oplevelse rigere.

Næste morgen kørte vi  ud i samme område, hvor vi havde pürchet os ind på de seks hjorte – måske en ny hjort var kommet til området.

Den mørke morgen bød på to brølende hjorte, den ene kom fra et område, hvor vi havde pürchet, den anden brølede nede foran os, cirka 200-250 meter ude. Da det begyndte at lysne, pürchede vi os tættere på hjorten nede foran, og det viste sig at være en hjort, som var kommet til området – en hjort, som vi far havde set aftenen før. En utrolig flot 10-ender hjort stod og brølede foran os i 15 min. 

Min jagtfører  stod og vurderet hjorten, og til sidst fik jeg tegnet – den er selektiv, og perfekt til afskydning. Pürchen blev sat  i gang – Hjorten var gået igennem nogle træer, og havde kursen mod et åbent stykke  eng. Vi  pürschede os ind på 70 meter, og spændingen steg,  hjertet bankede hurtigere – feberen havde meldt sin ankomst – men hjorten stod perfekt med bredsiden til, så det var en skuddet skulle falde, inden den fik færten af os.  Hjorten blev ramt med en perfektbladkugle, men kæmpede en kamp for at forsætte, så den fik endnu en kugle og faldt efter denne. Feberen forsatte efter denne fantastiske pürch med et fantastik resultat, og benene rystede, så der skulle gå fem minutter, før vi kunne komme hen og se hjorten. En fantastisk hjort ventede os – en fuldstændig regelmæssig 10-ender på 6,3 kilo var forendt, og en lykkelig og glad jæger stod ved siden af, og nød oplevelsen til fulde.

Som sidegevinst skød jeg ligeså min første ræv ude på 200 meter, mens vi ventede på min far og hans jagtfører, der skulle hjælpe med fotografering og læsning af hjorten.

Jeg kunne ikke ønske mig en bedre tur – en tur med masser af udfordringer, men ikke mindst uforglemmelige jagtoplevelser med fantastisk jagtforme, og debut på både hjort og ræv.

Kan kun anbefale jægere at tage af sted og få samme sus og spænding, som jeg fik.